Musik for enhver smag.Palle Andersen


Interessen for musik startede med, at jeg spillede min fars singleplader til hudløshed.
Jeg øvede mig på hans harmonika når han ikke var hjemme og fik min første guitar
som 8 årig og begyndte straks til musikundervisning.
Senere fik vi orgel og det måtte jeg naturligvis også spille på.
Jeg spillede i skoleorkester og kom senere med i forskellige bands. Vi spillede mest rock`n roll,
men jeg spillede også med min far og dette har givet mig en bred musikalsk erfaring.
Jeg begyndte så både at spille solo og i en duo.
Mit repertoire er blevet udvidet og er meget større i dag.
Det spænder i dag fra klassikere, evergreens og til populærmusik for næsten alle aldersgrupper.
Jeg spiller til enhver fest og står inde for et vellykket arrangement,
både til spisning med sange og efterfølgende dans.